MC Scavenius senior, Vølund Nielsens Vej 2, Skagen Vis på kort
Klub aften onsdag kl 19:00 hele året






MC-SCAVENIUS blev dannet i 1978, en mørk vinteraften med 4 meter sne og en masse UHA.

Sådan siger sagnet. Ikke desto mindre overlevede klubben, og er i dag i gang med at slide klubhus nr. 3 op, men en dag i 1999 sad nogle få af dem fra dengang, med meget mindre hår tilbage og syntes at det kunne være sjovt at danne en Senior afdeling for de unge på 40 og derover. Det blev ikke kun ved snakken, for pludselig var klubben dannet med bestyrelse ”und der ganze molevitten” og det er det, der i dag danner baggrund for Scavenius Senior.

Klubben er siden vokset til 42 medlemmer med pårørende, der for en stor dels vedkommende også kører motorcykel. Klubben er åben for alle ”MC-trosretninger” og det giver sig også til kende i det ”udvalg” af motorcykler der findes i klubben. Her er alt fra nyt til gammel, fra sportsmaskiner til custom, fra japanere over italienere, tyskere, englændere til Kineserer blot der er to hjul under.

Medlemmerne mødes hver Onsdag i klubhuset til socialt samvær og om sommeren når vejret er til det, kører vi en tur ad den nærmeste omvej til et ishus, eller der arrangeres weekend ture til lidt fjernere mål.

Når der er Træf På Toppen, hjælper dem der har lyst til det, til med dette kæmpe arrangement, ligesom vi har vores ”egen” bar som vi passer.

Er du senior, kører du på motorcykel og har dette givet dig blod på tanden samt givet dig lyst til at være sammen med ligesindede, er du velkommen til at besøge os i klubhuset om Onsdagen